Forside /
Faciliteter / Øvelokaler
RIAMUF råder over 3 øvelokaler, som alle har stort PA-anlæg, mikrofoner og kabler – og som står til rådighed for alle medlemmer af foreningen. Øvelokalerne er hele rygraden i foreningen – det er her, vi har skabt mange af de musikere, som i dag huserer på festivaler og spillesteder landet over.
Som udgangspunkt skal du medbringe dit eget udstyr. Men RIAMUF kan i begrænset omfang stille guitar- og baskabinetter til rådighed, samt toppe og trommesæt. Du skal dog altid selv medbringe egen guitar eller bas inkl. jack-kabel samt bækkener og trommestikker.
Øvelokalerne er 30-40 kvadratmeter, og udover RIAMUFs eget udstyr, har medlemmer også privat udstyr stående deroppe fast efter aftale med bestyrelsen.
Vi går enormt meget op i frihed under ansvar – og det har da også fungeret de sidste 40 år. Det vil sige man piller ikke ved andres udstyr, og man rydder pænt op efter sig selv efter hver øver.
Hvis du skulle sidde inde med spørgsmål til RIAMUFs faciliteter, medlemsskab e.l., så er du mere end velkommen til at sende en mail.